WORKING WHERE GREAT INVENTIONS WERE MADE

Hellesens 1910

Opførelsesår: 1901 og i 1986 omfattende renoveret iflg. BBR-Meddelelse. Løbende renoveret og moderniseret. Ejendommen er opført for Generalkonsul Valdemar Ludvigsen, som grundlagde batterifabrikken Hellesen i 1887 i samarbejde med Wilhelm Hellesen. I 1986 blev Hellesen overtaget af Duracell. Arkitekt Carl Harald Brummer(1864-1953).

Bygningen har en historisk arv der har sat sine præg på ejendommen – man kan se at der er blevet tænkt både over funktionalitet, indretning og samtidig har der været fokus på detaljen i vinduer, døre og trappen der binder ejendommen perfekt sammen. Over alt på ejendommen både udenfor og indenfor ser man detaljer som klart vidner om de ting og mennesker der har benyttet ejendommen de sidste 100 år. Atmosfæren gør bare ejendommen endnu mere unik. Man fornemmer energien og de ideer der har taget form på dette sted.

En fantastisk ejendom

”Købmændenes Hus” er en smuk og markant ejendom beliggende i Ambassadekvarteret på hjørnet af Gl. Vartov Vej og Svanemøllevej med parklignende haveanlæg og stor flisebelagt parkering foran bygningen ud mod Svanemøllevej. Ejendommen er opført i 3 etager og med kælder med kantine og arkiv. Samlet erhvervsareal er 925 m² og boligareal 162 m². Grundareal er 2.614 m².

Den nænsomt restaurerede bygning fra 1910 har bibeholdt mange af de arkitektoniske periodedetaljer i den moderne og luksuriøse indretning dette ser man specielt på denne etage. I stueplan bliver man budt velkommen i en stor lys entré som støder op til den store imponerende hall som igen binder hele ejendommen sammen med den store meget karakteristiske trappe der snor sig op til 2. etage. Midt i bygningen hænger en storslået lysekrone.

En unik lokation

Offentlig transport muligheder er mange der er bla. S-togsstationer Hellerup og Svanemøllen. Busforbindelser bl.a. på Strandvejen: 1A, 21, 166, 169, 179 og 192.

Udenoms arealet byder på en meget idyllisk nærmest lukket have med store træer samt en halvoverdækket terrasse hvor man sagtens kan holde møder eller have en frokost. På arealet foran bygningen er der masser af plads til både parkering og af- og påsætning. Selve parkeringspladsen er ligeledes pænt holdt, markerede parkeringsbåse. Pladsen er afgrænset med en lav mur holdt i den oprindelige røde mursten samt beplantning med hhv. træer og planter.